Mammuttræ fyldt op med Leca® letklinker

RandersRegnskov

I Randers Regnskov har man taget hul på en stor ombygning, hvor en stor del af udearealet DanmarksParken bliver forvandlet til Tidsrejsen. Hvad dette har med Leca® letklinker at gøre, kan du finde ud af her.

Tidsrejsen kommer til at bestå af flere dele, og her er Hyænesletten den første, der er færdiggjort. På Hyænesletten står der blandt andet en kopi af det største nulevende mammuttræ, som måler ca. 10 meter i diameter. Træet er hult og en trappe fører op til en platform, hvorfra man kan nyde udsigten over området. Lige under platformen ligger et lag Leca® letklinker. Også hulrummene i selve konstruktionen er fyldt op med de lette klinker.

Firmaet bag det store træ, og resten af det fantastiske landskab, er ScenArea, som er specialister i landskaber til zoologiske haver og temaparker. En af designerne fra ScenArea er Helge Bregnhøj-Olesen. Helge fortæller, at han godt kendte til Leca® letklinker, så da de havde brug for et let materiale, der kunne fordele trykket fra platformen over et større areal, faldt valget på Leca® letklinker. Når platformen er fyldt med mennesker, vejer den rigtig meget, derfor er det nødvendigt at fordele trykket over et større areal.

Tilpasser sig underlaget

”Når vi bygger vores modeller, starter vi typisk med en kerne af rionet, derefter formes de med et mere finmasket metalnet og til sidst bliver de belagt med sprøjtebeton,” fortæller Helge. Derfor er overfladen sjældent helt plan, og her kom Leca® letklinkerne til deres ret, da de nemt tilpasser sig underlaget samtidig med, at man kan lave en plan overflade, der kan arbejdes videre på. 

”Leca® letklinker er nemme at arbejde med, og det ville være både dyrere og mere tidskrævende at fylde op med beton i stedet. Letklinkerne blev blæst derhen, hvor de skulle bruges, og så kunne vi afslutte med kun 15 cm beton øverst. Så det var en hurtig og god løsning.”

”Jeg kendte materialet fra tidligere og havde set, at man kunne få det leveret med blæs. Efter lidt søgen på nettet kom jeg frem til, at det ville være den bedste løsning for os,” fortæller Helge.

Helge fortæller desuden, at de tidligere har anvendt Leca® letklinker, blandt andet i Aalborg Zoo, og han kendte derfor til produktet og dets egenskaber. Også under opførelsen af Randers Regnskov for 25 år siden blev der brugt en mindre mængde letklinker for at gøre blandt andet en rampe lettere. Hele området ligger på mosejord, så der skulle tænkes på vægten, for ikke at risikere sætningsskader.

FAKTA


Bygherre: 
Randers Regnskov

 

Design og udførelse: 
ScenArea

 

Leca® produkter:
Leca® 10-20

Please register your details first

Areas of interest