Kaktustårnene står på Leca® letklinker

På Kalvebod Brygge lige over for Fisketorvet i København er Kaktustårnene, områdets nye og iøjnefaldende vartegn, ved at blive opført. De 2 tårne, på henholdsvis 60 og 80 meter, får ud over 495 ungdomsboliger med masser af fællesområder bl.a. fitnesscenter, fælleskøkken og bibliotek.
Fagentreprenøren LM Byg A/S har sørget for at skabe de rette forhold for konstruktionen. Der skulle blandt andet tages hensyn til en gammel og fredet skybrudstunnel, som løber lige under den bærende konstruktion. Derfor var det nødvendigt at designe en aflastningsløsning, som kan beskytte den 200 år gamle tunnel. I den forbindelse er der anvendt Leca® 10-20 som fyldmateriale imellem de store beton T-bjælker, som er med til at bære det ene højhus.
Sparer tid og plads
”Valget faldt på Leca, da det er et letfyldsmateriale (245 kg pr. m3), som derfor kun belaster konstruktionen i meget lav grad,” fortæller Nicolai H. Ladegaard fra LM Byg. ”Vi fik Leca leveret med blæsebiler og fik på den måde indbygget 100 m3 ad gangen. Det er let at indbygge - også på de trange steder - og vi slipper for at skulle opbevare materialet på vores byggeplads. Og så går det hurtigt. Alene indbygningen, vurderer jeg, tager en femtedel af tiden, når vi bruger Leca kontra et andet materiale. Det har været en rigtig god løsning for os.”
Levering med blæse-bil betyder, at materialet blæses igennem nogle kraftige slanger ved hjælp af en kompressor på lastbilen. Bilen kan have 100 m3 letklinker med på et læs og kan blæse højt op, langt væk eller dybt ned. Et Ø30 cm hul er alt der kræves for at få slangen ind. Ved en slangelængde på op til 30 m blæses 1 m3 ud pr. minut. Bilen kan have op til 90 m slange med. På den måde kan du nemt og hurtigt få Leca® letklinker leveret lige der, hvor der er brug for dem, med meget lidt besvær, også selvom der er meget lidt plads.
FAKTA
Bygherre:
Catella Group og Høpfner Projects ApS
Fagentreprenør:
LM Byg A/S
Arkitekt:
BIG
Ingeniør:
MOE A/S
Produkt:
Leca® 10-20