Grønt gårdmiljø ovenpå p-dæk

Valdemars Have

I hjertet af Århus er en gammel kommunal bygning solgt, revet ned og erstattet af nye boliger med et fælles grønt gårdmiljø.

På Valdemarsgade i Århus er der blevet bygget 106 nye lejligheder fordelt på 2 længer. Imellem de to bygninger er der lavet 3 parkeringskældre og oven på dem, er der etableret et haveanlæg – en byhave, hvorigennem en offentlig sti snor sig og skaber forbindelsen mellem de omkringliggende veje.

OKNygaard havde landskabsentreprisen og skulle opbygge byhaven. I udbudsmaterialet var der foreskrevet et letvægtsmateriale, da betondækkene ikke ville kunne klare belastningen fra almindelig jord. Valget faldt på Leca® letklinker, da det var det bedst kendte og mest veldokumenterede idet produktet har mange år på bagen.

Skrånende terræn

Den ca. 60 meter lange byhave skråner hele 11 højdemeter og derfor måtte området deles op i etaper. Af samme grund tog udblæsningen af Leca® 10-20 længere end forventet. De ekstra stop, og blæseslangerne der skulle flyttes rundt, kostede lidt ekstra tid, men tidsplanen holdt alligevel.

Martin Høj, formand ved OKNygaard A/S, fortæller, at det var første gang han arbejdede med Leca® letklinker. Selv om han havde set videoer med folk, der går rundt på et lag af letklinker, var han alligevel lidt skeptisk for, om det nu kunne holde:
- Vores frygt var, at kuglerne, på grund af det skrånende terræn, ville trille ned som bolde fra et boldrum. Men det var meget nemmere at arbejde med end forventet.

Det skrånende underlag betød dog, at de små lerkugler godt kunne skride lidt efter første lag var komprimeret, men jo tykkere et lag der blev blæst ud og komprimeret, jo mere fast lå letklinkerne.

Problemfrit samarbejde

- Både før og under udførelsen har samarbejdet med Leca fungeret perfekt. Ingeniør Knud Mortensen stod klar med sin tekniske ekspertise og salgsafdelingen sørgede for, at Leca® letklinkerne blev leveret, efterhånden som der var brug for dem. Det har bare kørt som det skulle, slutter Martin Høj af.

FAKTA


Bygherre: 
Valdemars Have A/S

Udvikler og totalentreprenør: 
Casa A/S

Landskabsentreprise: 
OKNygaard A/S

Leca® produkt: 
2000 m³ Leca® 10-20

Leca® løsning: 
Landskabsarkitekttur

Se video fra projektet

Please register your details first

Areas of interest