Bæredygtigt terrændæk under kulturscene

Kulturforeningen Aarhus Volume, som bl.a. står bag en række koncerter, er ved at opføre en ny scene til urban kultur. Projektet drives af en masse unge mennesker, som både har været med til at starte det op, udvikle det og som også skal være med til at drifte det, når det er færdigt.
Projektet hedder Volume Village og skal kunne favne bredt og bruges til både koncerter og modeshows, men også til aftenskole og workshops – et samlingssted for ungdomskultur.
Det er meget vigtigt for projektet og for materialevalget at byggeriet skal kunne adskilles, flyttes og bruges igen, både fordi det ligger på en lejet grund, men også af hensyn til miljøet.
Arkitekt og partner i Kondens Arkitekter Eske Bruun fortæller: ”Vi arbejder meget med bæredygtighed i vores projekter. Vi har ikke en fast opskrift, men ser på det fra projekt til projekt. Vi bruger meget træ og alting her bliver lavet som elementer, så det kan flyttes efter endt brug. Vi tænker meget over materialernes levetid og at det er nemt at demontere.”
Mange funktioner i ét materiale
”Vi har valgt at bruge Leca® letklinker i hele terrændækket. Det kan suges op og flyttes til et andet sted, når det ikke skal bruges her længere. Det har en masse gode egenskaber, som fx at være drænende da projektet ligger lavt, der kan laves radonsikring, det er nemt at lave rørføring og så ved man erfaringsmæssig at rotter undgår Leca, hvorfor der er en skadedyrssikring omkring toiletterne.”
Eske fortæller videre, at Leca®-laget også bruges som isolering af terrændækket. ”Vi valgte at udlægge et tykkere lag, og så er letklinkerne det eneste isolering i terrændækket, da brugen af stedet gør, at det ikke er nødvendigt med en høj isoleringsværdi.”
”Vi lavede et randfundament hvor Leca® letklinkerne kunne tippes direkte ned i. Laget blev komprimeret med en pladevibrator, og ovenpå er der lagt armeringsnet og en geotekstil. Øverst ligger afretningssand og genbrugsfortovsfliser fra Aarhus Kommune. Det er nemt at gøre overfladen ren og lede vandet væk, da Leca®-laget dræner vandet.
Så snart laget var komprimeret kunne vi færdes på det. Vi udlagde plastkøreplader, så vi kunne køre ind med maskiner. Det fungerede rigtigt godt.”
Sparer arbejdstimer
Eske fortæller, at der i forhold til arbejdstimer, var en klar besparelse sammenlignet med, hvis de havde brugt sand og polystyren. Det havde været en meget længere proces, hvorimod Leca®-laget blot skulle udjævnes og komprimeres.
Størstedelen af arbejdet på projektet udføres af frivillige. Her var det også en klar fordel, at Leca® letklinker er nemt at arbejde med for de frivillige, som ikke nødvendigvis har en håndværksmæssig baggrund.
”Vi håber, at projektet her vil få andre til at tænke mere over værdien i at bygge demonterbart. På den måde kan man genanvende mange flere materialer og spare på ressourcerne og dermed spare på CO2-udledningen.
Det er ikke nemt at gøre et terrændæk bæredygtigt, men vi synes, vi kommer langt på denne måde,” afslutter Eske.
FAKTA
Projekt:
Volume Village
Bygherre:
Aarhus Volume
Arkitekt:
Kondens Arkitekter ApS
Leca® produkt:
Leca® 10-20
Hør arkitekten fortælle om projektet




