Bundsikring med Leca® letklinker optimerer vejprojekt og håndtere blødbundsproblemer

Bundsikring i Vemmelev

Revner i asfalt afslørede problemer i underbunden

På Vejsager i Vemmelev oplevede Slagelse Kommune, at en nylagt asfaltbelægning hurtigt begyndte at slå revner. Årsagen viste sig at ligge under overfladen.

“Der gik ikke ret længe, før der begyndte at komme revner i slidlaget. Der var simpelthen tegn på, at underlaget gav efter,” fortæller Rune Nordenlund, chefkonsulent i Slagelse Kommune.

Den klassiske løsning ville være at grave den bløde bund væk og genopbygge vejen med traditionelle materialer. Men det ville kræve omfattende afgravning, bortkørsel og tilførsel af nye råmaterialer.

Mindre afgravning – samme funktion

I stedet for en traditionel opbygning valgte kommunen at undersøge en alternativ løsning med Leca® letklinker.

“Da det gik op for os, at vi kunne risikere at skulle grave temmelig meget jord af – og køre det til deponi – begyndte vi at kigge på alternativer,” siger Rune Nordenlund.

Ved at anvende Leca® letklinker kunne projektet gennemføres med mindre gravdybde og reduceret materialeforbrug.

“Vi undersøgte, om vi kunne reducere gravdybden ved at anvende Leca – og dermed spare både afgravning, bortkørsel og brugen af nye råmaterialer.”

Leca® letklinker fungerer her både som bundsikring og som delvis lastkompensation. Det betyder, at belastningen på den bløde underbund reduceres, samtidig med at konstruktionen opretholder sin styrke. Projektet er et resultat af Leca Danmarks fornyet fokus på infrastruktur kombineret med nye test der dokumentere Leca® letklinkers egenskaber i forhold til styrke og dræneffekt.

Let materiale – lettere udførelse

Hos entreprenøren Colas var der i starten en vis skepsis over for materialet.

“Man tænker lidt: Det er jo det, man putter i blomsterkrukker – hvorfor skulle man bruge det i en vej?” siger Sara, projektleder hos Colas.

Men oplevelsen på pladsen ændrede hurtigt det indtryk.

“Det gik super nemt. Bilen bakker til, og letklinkerne bliver læsset direkte ned i hullet. Det er meget mere ligetil end traditionelle materialer.”

Den lave vægt gjorde også arbejdet lettere i praksis:

“Det er et let materiale, og du kan flytte det med en almindelig rive. Det er noget nemmere end stabilgrus, som er tungt at arbejde med.”

Effektiv fremdrift på byggepladsen

Vi har i projektet kun fjernet 50cm for at gøre plads til 20cm Leca, 15cm stabilgrus og 15cm asfalt. 

“Det er jo gået stærkt med at få lavet afgravning og opbygning – netop fordi vi ikke har skullet bruge så meget tid på at køre materialer til og fra,” fortæller Rune Nordenlund.

Samtidig bidrog materialet til en enkel indbygning:

  • Nem udlægning og nivellering 
  • Hurtig håndtering direkte fra levering 
Fokus på ressourcer og fremtid

En vigtig del af beslutningen handlede ikke kun om teknik – men også om ressourcer.

“Vi sparer både på transport og på de råmaterialer, vi henter i grusgravene – og dem er der ikke uendeligt af,” siger Rune Nordenlund.

Samtidig kan løsningen tale ind i en bredere problemstilling:

“Ved at reducerer mængden af opgravet jord, så er der store besparelser at hente, eksempelvis i forbindelse med forurenet jord som er ekstremt dyrt at komme af med.”

En løsning med perspektiv

Selvom projektet stadig er nyt, er forventningerne klare.

“Vi forventer, at vi er kommet sætningsproblemet til livs – og at der ikke kommer nye revner i belægningen,” siger Rune Nordenlund.

Hos entreprenøren er vurderingen også positiv:

“Det er et spændende materiale at arbejde med, og vi glæder os til at følge Leca´s projekter.” siger Sara fra Colas.

Potentiale i fremtidige projekter

Erfaringerne fra Vemmelev peger på, at Leca® letklinker kan være en relevant løsning i flere typer projekter:

  • Veje med blød bund 
  • Projekter med fokus på mindre bortkørsel 
  • Projekter med fokus på færre jomfruelige råstoffer
  • Reetablere med begrænset gravdybde 
  • Områder med risiko for forurenet jord

 

 

FAKTA


Lokation: 
Vemmelev, Slagelse Kommune 

Bygherre: 
Slagelse Kommune, Kommunale Ejendomme

Entreprenør:
Colas Danmark 

Areal: 
228 m²

Udfordring: 
Blød bund og ønske om optimering

Løsning: 
Bundsikring med Leca® letklinker (ca. 20 cm) 

Formål: 
Reducere belastning og sikre stabil opbygning 

Leca bundsikring i Vemmelev
Leca bundsikring i Vemmelev
Leca bundsikring i Vemmelev
Leca bundsikring i Vemmelev
Leca bundsikring i Vemmelev
Leca bundsikring i Vemmelev
Leca bundsikring i Vemmelev
Leca bundsikring i Vemmelev
Leca bundsikring i Vemmelev

Please register your details first

Areas of interest