Stibefæstelse med Leca® letklinker. Dokumenteret effekt mod erosion og overfladevand.
Problem: Utilstrækkelig nedsivning giver erosion
Mindre veje og stier, der er opbygget med stabilgrus og stenmel, kan have begrænset evne til at håndtere store nedbørsmængder – især ved trafikbelastning.
Når vandet ikke infiltrerer tilstrækkeligt hurtigt, opstår der overfladeafstrømning. Det medfører udvaskning af toplaget og dannelse af render, som forringer både funktion og levetid.
Løsning: Leca løsning der dræner og fungere som vandbuffer
For at forbedre vandhåndteringen blev Leca® letklinker anvendt som en del af vejkassens opbygning i en forsøgsstrækning.
To opbygninger blev testet:
• 45 cm Leca 10–20 mm + 5 cm stenmel
• 30 cm Leca 10–20 mm + 15 cm Leca 2–4 mm + 5 cm stenmel
Formålet var at øge infiltrationen, reducere overfladevand og vurdere stabiliteten i toplaget.
Resultater: Stabil overflade – også ved belastning
Forsøget viser en klar forbedring af konstruktionens ydeevne.
• Reduceret overfladeafstrømning
• Ingen væsentlig erosion efter kraftig regn
• Hurtigere udtørring
• Stabil overflade uden sporkørsel
Der blev ikke observeret væsentlige forskelle mellem de to opbygninger.
Konklusion: Leca forbedrer stiens holdbarhed
Leca fungerer som et effektivt drænende lag, der både leder vand væk og midlertidigt kan lagre det i konstruktionen. Det reducerer belastningen på toplaget og mindsker risikoen for erosion – også ved kraftige regnhændelser og trafikpåvirkning.
FAKTA
Fakta om forsøget
• Udført i samarbejde med Brødrene Dahl
• Etableret og vurderet af fagfolk inden for anlæg
• Test af forskellige lagopbygninger med Leca® letklinker
• Fokus på dræning, stabilitet og materialeadfærd