Leca Portugal investerer i grøn energi

Leca Portugal opfører en solcellepark til produktion af strøm til Avelar-fabrik i Leiria. Projektet, der har til formål at reducere fabrikkens strømforbrug fra elnettet samt dens CO2-udledning, forventes at gå i drift i august i år. Bernardo Mendonça, Regional Industrial Manager hos Leca International, er projektleder for dette projekt.

I alt 2222 solcellemoduler installeres på omkring 1 ha af fabrikkens egne grund. Beregninger indikerer, at solcelleparken potentielt kan producere 1579 MWh strøm om året, hvilket dækker en fjerdedel af produktionslinjens årlige behov. Den producerede energi vil næsten udelukkende blive brugt af Avelar-fabrikken. Alt overskydende energi, som vi vurderer vil være omkring 3,5% af al produceret, vil blive ført tilbage til elnettet.

Reducerer elforbruget og optimerer produktionen

Bortset fra at reducere fabrikkens elregning, ved at forbruge mindre energi fra elnettet, muliggør initiativet også en optimering af produktionslinjen.

I øjeblikket forsøger den interne ledelse at bruge nogle dele af fabrikken, som har maskiner med højt strømforbrug, når prisen på strøm er lavest. Det betyder, at nogle sektioner er inaktive det meste af morgenen, og det operationelle arbejde starter først om natten. Dette projekt vil gøre det muligt at vende situationen om, da energipriserne vil blive reduceret betydeligt. Så fordelene er ikke kun økonomiske, for det er også meget mere sikkert at arbejde i løbet af dagen.

Undgår udledning af 1105 tons drivhusgas om året

Projektet er også afgørende ud fra et miljø- og bæredygtighedsperspektiv. Det giver også fordele, der går ud over at udnytte billigere energi; projektet hjælper virksomheden med at reducere forbruget af fossile brændstoffer og muliggør brug af energi, som er produceret internt.

Fabrikkens brug af solenergi vil fjerne et pres fra elnettet og gavne hele regionen. Det vil også reducere tab under transport og især bidrage til at reducere fabrikkens CO2-udledning med omkring 1105 tons. Et mål, der stemmer overens med forpligtelsen fra Saint-Gobain, Lecas moderselskab, om at reducere CO2-udledninger med 20% inden 2025 og nå CO2-neutralitet i 2050.

Leca Portugal har investeret i alt 600 tusinde euro i solcelleparken. 

Please register your details first

Areas of interest