Om Leca

Leca Danmark A/S er et Saint-Gobain selskab, som udvikler, producerer og sælger Leca® letklinker - et byggemateriale fremstillet af dansk ler,  som ved brænding bliver til små, porøse kugler med en hård overflade. Alene udgør letklinken blot en ekspanderet lerkugle, men kombineres flere, bliver mulighederne utallige, hvad end de skal bruges til blomsterbede, gulvkonstruktioner, veje eller udvikling af dræningsløsninger. Desuden er letklinkerne råvarer for blokke og elementer.




Det vi i dag kender som Leca Danmark A/S blev grundlagt i 1938, hvor man udviklede den første letklinke. Året efter blev den første roterovn bygget og denne har leveret letklinker til vores kunder lige siden. Som følge af Lecas høje levealder, ved vi, at vores produkter virker og holder i mange år. 

Leca består af i alt godt 500 medarbejdere fordelt på 12 europæiske lande. Der produceres letklinker i Danmark, Sverige, Finland, Norge, Polen og Portugal. Dertil har vi salgskontorer i Storbritannien, Spanien, Tyskland, Litauen, Estland og Letland. Hos Leca er vi opsat på, at udvikle og forny os, og vi er derfor altid på udkig efter nye samarbejdspartnere og forretningsmodeller, som kan drive Leca, vores partnere og miljøet frem.

Lecas hovedprodukt er de ekspanderede lerkugler, der anvendes til forskellige formål, såsom infrastruktur, boliger og Water Management, hvor egenskaber som lav vægt, styrke, holdbarhed og varmeisolering er højt værdsat. Desuden anvendes letklinkerne i fremstillingen af blokke, skorstene og elementer, som har en høj position, på flere af de nationale Leca-markeder.

Essensen af Lecas brand er defineret som "Together we build for the future". Together, fordi vi inkluderer dig - vores partner/kunde/allierede i processen. Mange opgaver løses i tæt samarbejde mellem os som producent og dig som designer eller bygherre. Future, fordi vi lever i en verden der er under konstant forandring. Det er vigtigt for os, at følge med i nye byggemetoder, teknologier, økonomiske aspekter og miljøspørgsmål. Dem, der ikke tænker fremad, bliver ikke en del af fremtiden.