Leca® letfyld støtter kloak i Grønnemosen

Som en del af klimatilpasning har Nordvand A/S etableret et nyt system til håndtering af regnvand i Søborg, hvor en Leca® letfyld-løsning blev anvendt på en del af systemet.



Kloak

I systemet ledes regnvand via åbne grøfter og bassiner til forsinkelse og herefter gennem regnvandskloak til rensning. Regnvandskloakken løber gennem Grønnemosen, hvor der er blød bund og dermed sandsynlighed for sætninger.

For at modvirke sætninger af kloakken valgte man at bruge Leca® 10-20 som lastkompensation og -reduktion.

Først fjernede man tung sætningsgivende jord og indbyggede et lag lette Leca® letklinker som lastkompensation under rørene.

Herefter blev der udlagt geotekstil, geonet samt grus til installation af kloakrørene.

Kloakkens sidestøtte - og til sidst lastreduktionen over rørene - blev også lavet med Leca® 10-20.

Fakta

  • Bygherre: Nordvand A/S
  • Geoteknisk løsning: COWI A/S
  • Entreprenør: Per Aarsleff A/S

Arbejdsproces

  1. To meter Leca® lastkompensation
  2. 10 cm grus på geotekstil og geonet til installation af kloakken
  3. Leca® letfyld som sidestøtte af kloakrørene
  4. Leca® letfyld som lastreduktion til topfyldning

Groennemosen_skitse