18/10/2017
logo

Materialeegenskaber

Vis alle

Densitet

Densiteter i kg/m3 Leca® 10-20 Leca® 10-20 rund Leca® 4-10
Korndensitet 440 500 560
Rumdensitet, løst lejret, tør 245 265 290
Rumdensitet, tør 10 % komprimeret 270 295 320
Over GVS, 30 % porefyldt 425 435 455
Over GVS, 45 % porefyldt 500 505 520
Over GVS, 85 % porefyldt 705 695 700

Porøsitet

Porøsitet i % Leca® 10-20 Leca® 10-20 rund Leca® 4-10
Ekstern porøsitet 44 47 48
Ekstern porøsitet 10 % komprimeret 39 42 43
Intern porøsitet 83 81 79
Geoteknik, letfyld
Porefyldning i forhold til indbygning

 

Leca® letfyld leveres i flere sorteringer.

Den regningsmæssige densitet afhænger af sortering, komprimeringsgrad og vandindhold.

Ud over det naturlige vandindhold skal der tages hensyn til, om Leca® letklinker indbygges over eller under grundvandsspejlet.

Når Leca® letklinker indbygges over det omliggende terræn, viser erfaringen, at der maksimalt kan optages 30 % vand i de interne porer.

Når Leca® letklinker indbygges under det omliggende terræn, men over grundvandsspejlet, vil der kunne optages 45 % vand i de interne porer.

Under grundvandsspejlet vil Leca® letklinker maksimalt kunne optage 85 % vand i de interne porer. Dette tager dog flere år.

Porøsitet

Den interne porøsitet er et udtryk for, hvor meget hulrum der er i de enkelte Leca® korn. Dette beregnes som et forhold mellem korndensiteten og faststofdensiteten.
Faststofdensiteten for Leca® letklinker er den samme som for brændt ler, ca. 2610 kg/m3.
 

Intern porøsitet = (faststofdensitet - korndensitet)/faststofdensitet x 100 %

Den eksterne porøsitet er et udtryk for, hvor meget hulrum der er mellem de enkelte Leca® korn. Dette kan beregnes som et forhold mellem korndensiteten og rumdensiteten. 
 

Ekstern porøsitet = (korndensitet - rumdensitet)/korndensitet x 100 %

Styrke og stivhed

En Leca® letfyldkonstruktions bæreevne er en kombination af faktorer som underlagets bundmodul, Leca® letklinker-lagets E-modul, E-modulet for selve vejopbygningen samt trykfordeling gennem hele konstruktionen.

Utilstrækkelig bæreevne giver sætninger. Disse kan opstå i underlaget eller i de efterfølgende indbyggede lag. Differenssætninger opstår for eksempel, når der er spring i underlaget eller de indbyggede lag. Differenssætninger kan også opstå, hvis der er forskel i belastningerne af de forskellige dele af konstruktionen.

Knusningsmodstanden er et udtryk for det tryk, der skal til for at sammentrykke en vibreret 100 mm prøve 20 %. Denne værdi er en materialeværdi, der ikke bruges i forbindelse med geotekniske forhold, men udelukkende som en kontrol af den løbende produktion af Leca® letklinker.

Kohæsion

Kohæsionen i Leca® letklinker er så lille, at den i praksis sættes til 0.

Friktionsvinkel

Friktionsvinklen for Leca® letklinker 10 % komprimeret er fastlagt ud fra triaksiale trykforsøg. 
Ved et spændingsniveau op til 20 kN/m² er friktionsvinklen ϕ´tr ≥ 40 °.
Dette svarer til en karakteristisk værdi ϕ´k,tr = 40 °.


Den karakteristiske plane friktionsvinkel ϕ´k for Leca® letklinker kan i henhold til Eurocode 7:Geoteknik bestemmes ved at øge den karakteristiske triaksiale friktionsvinkel
ϕ´k,tr med 10 %.

Den regningsmæssige friktionsvinkel i konsekvensklasse CC2 kan herefter bestemmes til ϕ´d = 39 °.


Ud fra den regningsmæssige friktionsvinkel ϕ´d kan jordtrykskonstanterne Kγar og Kpar for ubehandlet væg i kontakt med jord (ru væg) nu aflæses i blandt andet Teknisk Ståbi.


Leca® letklinker Kγar ~ Kpar = 0,18
Sandfyld Kγar ~ Kpar = 0,24


Hviletrykskoefficienten Ko bestemmes, som ved andre friktionsmaterialer, ved at anvende friktionsvinklen i udtrykket:


Ko = 1 - sin ϕ´tr
Ko = 0,36