'Bæredygtig' kampagne lanceres til november: Borrowed from nature



Borrowed from nature logo

Det er en historie om bæredygtighed, der startede lang tid før ordet fandtes. Det er en historie om Leca® letklinker fra leret forvandles til lerkugler, indtil produktet efter mange års brug pilles ud af en konstruktion og puttes tilbage i jorden. Vi kalder historien 'Borrowed from nature', og den bliver fortalt til november. Her giver vi dig en smagsprøve.

Leca® letklinker har eksisteret siden 1940'erne. Selvom produktet løbende er blevet videreudviklet, er det stort set det samme, som da det første gang så dagens lys: ekspanderet ler. Leca® letklinker er velegnet til mange byggeformål, og på grund af produktets talrige positive egenskaber kalder vi det 'All-in-one, everywhere'. På trods af de gamle traditioner, der ligger bag produktionen af den lille lerkugle, så fejler produkt og produktion intet i forhold til nutidens fokus på bæredygtighed. Vi vil derfor lukke op for et univers af historier omkring Leca® letklinkens livscyklus, set fra et bæredygtig perspektiv.

Letklinkens livcyklus består af i alt 5 steps: 

1. Produktion

Leca® letklinker er oprindeligt lavet af ren plastisk ler, som forbehandles og brændes i ovnen. På vores fabrik i Hinge er der dog altid høj fokus på en ressourceeffektiv produktionsproces med henblik på at spare på den naturlige ressource og på at reducere emissioner. Derfor anvendes der biologiske erstatningsprodukter som supplement til leren, og ikke-fossile brændsler i ovnene. Strenge kvalitetskontroller er desuden etableret for at sikre produkter af høj kvalitet med så lav miljøpåvirkning som muligt.

2. Transport

Vidste du, at én lastbil med Leca® letklinker svarer til fire lastbiler med sand og grus? Dette skyldes letklinkernes lave vægt, som gør det muligt at fylde mere materiale på lastbilerne end med konventionelle fyldningsmaterialer. Og det er godt for både klima og omkostninger.

3. Byggeri

Hvis dit byggemateriale vejer mindre, gør det ganske enkelt livet på byggepladsen lettere - og sundere for den enkelte medarbejder. Leca® blokke er lette og nemme at arbejde med, derfor skåner de håndværkerens ryg. Vores letklinker er også nemme at håndtere og kan leveres via blæseslanger lige der, hvor de skal bruges. 

4. Brug

Leca® letklinker kan være svære at se ved første øjekast, når man ser på et hus, en vej eller en bro. Men de kan findes overalt: i jorden, i væggene og på taget. Leca® letklinker skaber enkle og solide konstruktioner, varme- og lydisolering, og så angribes de ikke af råd, svamp eller insekter. Leca® produkter kræver meget lidt vedligeholdende, er langtidsholdbare og bidrager til et lavere energiforbrug. 

5. Genanvendelse

Leca® letklinkers produktlivscyklus er ikke lineær, men cirkulær. Leca® letklinker kan genfødes, når materialet har været i brug i op til 100 år. Endvidere betyder enkelheden ved det naturlige produkt, at det kan vende tilbage til naturen - bl.a. ved at fyldes tilbage i det hul hvorfra det blev taget. Leca® letklinker er lånt fra naturen og før eller siden, givet tilbage - Borrowed from nature.